Derfor har I brug for en hjemmeside

Selv hvis jeres virksomhed ikke planlægger at sælge jeres produkt online, er en professionel hjemmeside en utrolig vigtig faktor.

Mange spørger mig: Min virksomhed er meget lille, vi er kun 2 ansatte og vores produkt er ikke noget, som kan købes online. Har vi brug for en hjemmeside?

Det korte svar er JA – hvis I driver en forretning skal I have en hjemmeside, uden tvivl.

Desuden skal I ikke være så hurtige til at sige, at jeres produkt ikke kan sælges online. Nu til dags er der stort set intet, som ikke kan sælges på nettet. Alene i danmark er der 3,5 millioner mennesker, som køber produkter online. De køber alt fra bøger til computer, biler, huse, naturgas og så videre. Hvis produktet findes, vil nogle finde ud af at sælge det online.

Men lad mig lige fastslå min pointe. Jeg siger ikke, at I skal bruge alle jeres kræfter på at sælge jeres varer online. Men hvis jeres produkt åbentlyst egner sig til det, skal I selvfølgelig overveje at bruge jeres kræfter der. Pointen er derudover at I som minimum skal have en tilstedeværelse online, selvom det ikke er her, jeres produkter sælges.  Overfor jeres potentielle kunder og samarbejdspartnere vil det være en klar fordel, hvis de hurtigt og nemt kan finde noget på, hvem i er.

Når det er sagt, er det selvfølgelig ikke nok bare at have en hjemmeside. Du skal have en hjemmeside med et professionelt look, hvis du vil tages seriøst. Der er rigtig mange, der idag slår virksomheder op, inden at de besøger en butik. Derfor er hjemmesiden også den første og største mulighed for at give kunderne et godt førstehåndsindtryk.

En af de gode ting ved internettet, er at det er et lige sted, hvor alle har samme muligheder, og  det er derfor muligt at konkurrerer med de store drenge i klassen. Som nævnt ovenfor så har du en chance for at give et godt førstehåndsindtryk med din hjemmeside.  Med en flot designet hjemmeside kan dit lille firma give et indtryk af professionalisme som et langt større firma. Det omvendte gør sig også gældende. Jeg har set kæmpe firmaer, hvis hjemmeside har været så dårligt designet, og så svær at finde rundt i, at det simpelthen fremstod som alt andet end et seriøst sted at handle.

Nu har jeg fortalt meget om, hvorfor du ikke kan undvære en hjemmeside, men der er selvfølgelig altid en undtagelse. Jeg mener nemlig ikke, du bør have en hjemmeside, hvis den ligner noget min farveblinde onkel strikkede sammen i 90’erne. Din hjemmeside er din virksomheds online identitet, så hvis du skal have en, skal du gøre det ordenligt.