Top 10 shortcuts/genveje alle bør kende på Windows og Apple

keyb

Brug af tastaturgenveje kan i høj grad øge din produktaktivitet, reducere gentagne belastninger og hjælpe dig med at holde dig fokuseret. Ved at bruge disse tastaturgenveje vil du helt klart komme til at spare en del tid.

Nedenfor kan du læse om 10 af de tastaturgenveje vi anbefaler du husker og bruger.

1 Ctrl + C eller Ctrl + Insert og Ctrl + X
Både Ctrl + C og Ctrl + Insert vil kopiere det område du har markeret.
Hvis du vil klippe teksten i stedet for at kopiere det, bruger du i stedet Ctrl + X. Denne handling vil fjerne teksten frem for at kopiere den.
Apple brugere skal erstatte Ctrl-tasten med Command (Cmd) tasten.
Fx: Cmd + C for at kopiere.

2 Ctrl + V eller Shift + Insert
Både Ctrl + V og Shift + Insert vil indsætte teksten eller objektet som ligger i udklipsholderen.
Apple: Cmd + V.

3 Ctrl + Z og Ctrl + Y
Hvis man trykker Ctrl + Z vil du fortyde den sidste ændring. Hvis du fx lige har kopieret og indsat et stykke tekst, og du derefter trykker Ctrl + Z, vil du fjerne det tekst du lige har lagt ind. Trykker du igen Ctrl + Z ,vil du så fortryde endnu en ændring.
Hvis du fortryder den fortrydelse du netop har foretaget, kan du trykke Ctrl + Y, så vil du nemlig genskabe fortrydelsen.
Apple: Cmd + Z og Cmd + Y.

Ctrl + F
Hvis du trykker Ctrl + F, åbner du find-feltet på computeren. Dette giver dig lov til at søge efter et præcis ord på en side eller dokument. Det er nyttigt, hvis du for eksempel læser en længere tekst, og du vil finde alle de steder ordet ‘Hund’ står skrevet, så trykker du Ctrl + F og skriver ‘Hund’ i søgefeltet. Derefter vil alle de steder ordet står blive fremhævet.
Apple: Cmd + F.

5 Alt + Tab eller Ctrl + Tab
Ved at trykke Alt + Tab skifter du mellem åbne programmer. Hvis du for eksempel har din browser åben og andre programmer kørende i baggrunden, kan du trykke og holde Alt nede mens du trykker på Tab knappen for at skifte mellem de åbne programmer.
Ctrl + Tab kan du bruge for eksempel i din browser for at skifte mellem de åbne faner.
Apple: Cmd + Tab.

6 Ctrl + Back space og Ctrl + Højre/Venstre piletast
Trykker du Ctrl + Backspace(mellemrumstasten) vil du slette et helt ord i stedet for et enkelt bogstav.
Holder du Ctrl nede og trykker enten på højre eller venstre piletast, vil du flytte markøren et ord ad gangen i stedet for et tegn af gangen.
Hvis du vil markere et ord ad gangen kan du trykke Ctrl + Shift og derefter trykke på piletasterne i den retning, du vil markere.
Dette virker kun på windows.

7 Ctrl + S
Hvis du for eksempel arbejder på et dokument kan du trykke Ctrl + S, så vil dit arbejde blive gemt. Denne genvej er hurtig og effektiv at bruge for at gemme undervejs når man sidder og arbejder på vigtige dokumenter.
Apple: Cmd + S.

8 Ctrl + Home og Ctrl + End
Ctrl + Home vil flytte markøren til begyndelsen af et dokument, og Ctrl + End vil flytte markøren til slutningen af dokumentet. Denne genvej vil virke i de fleste dokumenter og også på hjemmesider.
Apple: Cmd + Op-piletast samt Cmd + Ned-piletast

9 Ctrl + P
Ctrl + P bruges til at åbne print-vinduet på den side eller det dokument der er åbent.
Apple: Cmd + P.

10 Page Up, Spacebar og Page Down
Som du måske har gættet, vil Page Up og Page Down flytte dig til næste eller forrige side.
I browseren kan du trykke på Spacebar for at flytte scrollbaren ned på siden. Hvis du trykker Shift + Spacebar, vil den rykke dig op ad siden.